Premier League

City-målmand kan få blot anden ligakamp siden 2011

Der er i øjeblikket en hel reel mulighed for, at Manchester Citys 36-årige reservekeeper, Scott Carson, kan komme i aktion i weekendens kamp mod Leicester.

Scott Carson Manchester City
Foto: Manchester City FC

De holder formentlig vejret i Manchester City lige i øjeblikket, for de engelske mestre kan nemlig være nødsaget til at benytte deres 36-årige reservekeeper, Scott Carson, i den kommende weekend.

Manchester Citys helt klare førstevalg mellem stængerne, Ederson, er nemlig en af de brasilianske spillere, der lige nu lader til at have karantæne i weekendens Premier League. Ederson var indkaldt til det brasilianske landsholds VM-kvalifikationskampe, men ligesom tilfældet var hos de øvrige Premier League-klubber, nægtede Manchester City målmanden at tage af sted.

Det har nu fået FIFA til at håndhæve en regel, der lyder, at spillere, der bliver nægtet at repræsentere deres landshold, er i karantæne i de første fem dage efter den pågældende landskamp.

Det kunne have været en mulighed for Manchester Citys første-reserve, Zack Steffen, men den 26-årige amerikaner er blevet ramt af covid-19 på samling med det amerikanske landshold, og dermed står Manchester City potentielt kun med Scott Carson som mulighed.

Carson kom til Manchester City fra Derby i 2019, og selvom han fik en enkelt kamp for klubben i sidste sæson, da han i tredjesidste spillerunde, hvor mesterskabet for længst var afgjort, lukkede tre mål ind mod Newcastle i Citys 4-3-sejr, skal vi særdeles langt tilbage, før han stod fast i Premier League.

Carson var således fast mand for West Bromwich, da de i sæsonen 2010/11 sluttede som nummer 11 i Premier League.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P