LaLiga

Laporta: Super League er stadig i live

Tidligere på året fik adskillige af de store europæiske klubber kolde fødder, efter at de forsøgte sig med European Super League. Dog ikke FC Barcelona. Klubbens præsident siger nu, at projektet stadig er i live.

Joan Laporta er sammen med Ramón Planes blevet enige om at ophæve kontrakten i FC Barcelona. Foto: fcbarcelona.com

FC Barcelonas nye præsident, Joan Laporta, melder nu klart ud om European Super League: Projektet lever!

Turneringskonceptet blev oprindeligt grundlagt af 12 klubber på tværs af Europa, men kun tre klubber bakker nu stadig officielt op om den nye liga, der skal konkurrere med UEFA’s Champions League turnering.

Den catalanske storklub er sammen med Real Madrid og Juventus de eneste tilbage, og Laporta tror stadig på projektet Super League, selvom de ni andre oprindelige klubber, har forladt projektet. De har tilmed indgået aftaler med UEFA om, at de ikke fortsætter arbejdet med en ny liga.

– Projektet lever. De tre klubber, der stadig står bag projektet, vinder alle sagerne i retten. UEFA kan ikke stoppe projektet, og presset på de engelske klubber, der var med til at stifte Super League, har ikke haft nogen effekt. Jeg indrømmer dog, at det kunne være præsenteret på en bedre måde, fortæller Laporta ifølge The Guardian til kanalen Esport 3.

Super League blev fremlagt den 12. april og skabte fandemonstrationer og protester på tværs af de største europæiske ligaer, hvorefter UEFA truede alle klubber med at smide dem og alle involverede spillere ud af UEFA’s egne turneringer.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P