LaLiga

Den spanske sportsdomstol udsætter LaLiga-kampe på ubestemt tid

Sevilla-FC Barcelona og Villareal-Alaves er blevet udsat på ubestemt tid. Den spanske domstol, kaldet CSD, har givet medhold til LaLiga og klubberne om en udsættelse. Beslutningen kommer ellers i kølvandet på, at det spanske fodboldforbund klippefast mente, at kampene skulle afvikles som planlagt.

Barcelona, Sevilla og Villarreal har fået udsat deres respektive LaLiga kampe. Det erklærer den spanske sportsdomstol. Foto: Luuis Gene/AFP.

Den sydamerikanske VM-kvalifikation bliver spillet natten til fredag, og det skaber problemer for afviklingen af særligt to LaLiga-kampe, der var sat til lørdag aften. Forslaget var derfor at rykke kampene til søndag, men det giver ikke nok tid til restitution i den anden ende, hvor både Sevilla og Barcelona indtræder i Champions League-gruppespillet.

Derfor har den spanske sportsdomstol nu givet medhold til LaLiga og de tre implicerede klubber, og fastlagt, at den tidligere beslutning fra det spanske fodboldforbund (kaldet RFEF) om at afvikle kampene som aftalt, ikke bliver en realitet alligevel. Kampene er derfor udsat på ubestemt tid, skriver FC Barcelona på Twitter.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P