
Arsenal beholder Elneny trods bud fra Galatasaray
Tyrkiske Galatasaray skulle ifølge Sky Sports være interesseret i at hente Mohamed Elneny i Arsenal, men Arsenal har ikke villet sælge egypteren.

Elneny har blot spillet én halvleg for Arsenal denne sæson. Foto: Ritzau/Scanpix.
Galatasaray har været interesseret i at hente Mohamed Elneny i Arsenal, inden det tyrkiske transfervindue lukker onsdag aften.
Arsenal har dog ikke ønsket at sælge midtbanespilleren, da han er en del af London-klubbens planer i den kommende sæson, skriver Sky Sports.
Elneny har været i Arsenal siden 2015, hvor han kom til fra FC Basel. Han har i alt spillet 132 kampe for The gunners.
Egyptiske Elneny har kontraktudløb med Arsenal i sommeren 2022.