LaLiga

Luuk de Jong er landet i Barcelona: Koeman kender mine kvaliteter!

Luuk de Jong har planer om at gøre en forskel på banen for FC Barcelona, der i mange kampe kan få brug for hans helt specielle kvaliteter.

Luuk de Jong er allerede klar i FC Barcelona og LaLiga
Luuk de Jong er sikker på, at han kommer til at gøre en forskel for FC Barcelona og cheftræner Koeman. Foto: fcbarcelona.com

Messi ud og Luuk de Jong ind.

Ikke et skifte de fleste fans af FC Barcelona havde håbet på inden sommerens transfervindue. Men den hollandske angriber, der netop er landet i Barcelona, bringer nogle helt andre kvaliteter til klubben.

Kvaliteter som cheftræner, Ronald Koeman, udmærket kender i forvejen, og som han ifølge angriberen selv, nok skal få brug for.

– Der er mange gode angribere her, men jeg er høj og en god header. Jeg ved godt, at jeg ikke skal spille hele tiden, men jeg har en god relation til Koeman fra det hollandske landshold, og han ved, hvornår han har brug for en spiller som mig, siger de Jong til klubbens hjemmeside.

FC Barcelona har altid været kendt for sin forkærlighed til hollandske spillere, hvilket de Jong også glæder sig over.

– Jeg kender Frenkie og Memphis (de Jong og Depay, red.) og så kender jeg Ter Stegen fra Borussia Mönchengladbach. Så det bliver ikke svært at falde til, siger angriberen.

Luuk de Jong, der lavede 10 mål og to assists for Sevilla i 69 kampe, har fået trøje nummer 17, som blev ledig efter Antoine Griezmanns skifte til Atletico Madrid.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P