Sådan gik det i lørdagens VM-kvalifikationskampe
Der blev spillet 13 kampe i den europæiske VM-kvalifikation i aftes. Her får du overblikket over resultaterne.
Gruppe A:
Irland måtte nøjes med 1-1 hjemme mod Aserbajdsjan, hvilket utroligt nok er fremgang for irerne, da det gav holdet dets første point overhovedet i gruppen. Bedre gik det for Serbien, der strøg til tops i gruppen á point med Portugal efter en hjemmesejr på 4-1 over Luxembourg, der overraskende indtager gruppens tredjeplads.
Gruppe D:
Ukraine fik hjemme 1-1 mod de forsvarende verdensmestre fra Frankrig. Dermed holder franskmændene fast i gruppens førsteplads, mens Finland rykkede op på en andenplads, efter holdet hjemme vandt 1-o over Kasakhstan. Ukraine er på tredjepladsen á point med Finland.
Gruppe F:
Danmark vandt 1-0 ude over Færøerne, mens Israel fik en flot sejr på hele 5-2 hjemme mod Østrig og er på andenpladsen i gruppen. Skotland rykkede med en smal hjemmesejr på 1-0 over Moldova op på tredjepladsen foran Østrig. Danmark er gruppens etter med fem point ned til Israel og en målscore på 17-0.
Gruppe G:
Holland fik en flot 4-0 sejr med hjem fra Montenegro. Tyrkiet vandt også deres kamp ude mod Gibraltar 3-0, og Norge vandt 2-0 i Letland. Dermed er der ikke rykket ved de tre forreste i gruppe G, som føres af Tyrkiet med et point ned til Holland og Norge.
Gruppe H:
Rusland vandt ude 2-0 over Cypern, mens Kroatien sejrede 1-0 mod Slovakiet ude. Dermed er det status quo i toppen af gruppen, som Rusland fører á point med Kroatien. På tredjepladsen ligger Slovenien, der hjemme slog Malta med 1-0.