Hjulmand melder landsholdsprofiler ude mod Israel – ny spiller allerede udtaget
Landsholdsangriberne Kasper Dolberg og Martin Braithwaite bliver ikke deres skader kvit inden tirsdagens landskamp mod Israel. Derudover er Anders Christiansen blevet udskiftet med Andreas Cornelius.
Der er har været tvivl om hvorvidt Braithwaite og Dolberg ville nå at blive klar til Danmarks kamp mod Israel på tirsdag. Men her til aften kunne Kasper Hjulmand slå fast, at ingen af dem når at blive klar.
De to angribere har været tvivlsomme siden Kasper Hjulmand udtog landsholdet den 24. august, da de begge havde pådraget sig skader i deres respektive klubber. Hverken Dolberg eller Braithwaite har derfor været en del af landsholdslejren i Helsingør.
Næsten samtidig meddelte DBU på Twitter, at midtbanespilleren Anders Christiansen forlader lejren i Helsingør og bliver erstattet af angriber Andreas Cornelius fra Trabzonspor.
Cornelius har, ligesom Dolberg og Braithwaite, også været skadet op til landsholdssamlingen, men skulle ifølge Kasper Hjulmand nu været så fit, at han kan komme i kampaktion på tirsdag.
Hjulmand, Cornelius og resten af det danske landshold kan ses i aktion på tirsdag klokken 20:45 på Kanal 5, når de hjemme i Parken skal fortsætte den gode stime mod Israel.