Officielt: Falcao på plads hos Rayo Vallecano
Colombianske Radamel Falcao har skrevet kontrakt med den nyoprykkede LaLiga-klub Rayo Vallecano.
Radamel Falcao er ganske som ventet ny spiller i spanske Rayo Vallecano.
Den 35-årige colombianer kommer til oprykkerklubben, efter to sæsoner i tyrkiske Galatasaray, hvor han onsdag fik ophævet sin kontrakt.
Falcao fik torsdag to minutter i Colombias VM-kvalifikationskamp mod Bolivia, som endte 1-1. Mandag møder colombianerne Paraguay på udebane, mens de på fredag får besøg af Chile.