Hansi Flick afviser rygter om splid mellem ham og Leroy Sané
Den tyske landstræner, Hansi Flick, afviser i nyt interview, at han og Leroy Sané har været uvenner i deres fælles fortid i Bayern München og det tyske landshold.
Hansi Flick var træner i Bayern München, da den tyske storklub investerede i omegnen af 450 millioner kroner for Leroy Sané i Manchester City. Sanés manglende præstationer og spilletid for den tyske mesterklub har gjort, at der er blevet spekuleret i om Flick og Sané har et udestående med hinanden. Det afviser landstræneren i et interview.
-Da vi begge var i Bayern München, sagde man altid, at vi havde et problem med hinanden. Det er usandt. Mig og Leroy har altid talt åbent med hinanden om tingene. Alt andet er blevet overfortolket. Vi har aldrig haft problemer, og det har vi heller ikke nu, fortæller Hansi Flick til det tyske medie Kicker.
Sané scorede et glimrende 2-0 mål ude mod Lichtenstein i torsdagens VM-kvalifikationskamp.