Dansk Fodbold

Danmark vinder kneben 1-0 sejr over Færøerne

Det var et defensivt og hårdt kæmpende færøsk mandskab, som Danmark mødte i deres VM-kvalifikationskamp lørdag aften. Det færøske mandskabs holdindsats gjorde det svært for danskerne at vinde en overbevisende sejr.

Jonas Wind fik annulleret et mål for offside, men blev alligevel helt for Danmark mod Færøerne
Selvom det langt fra var imponerende, kunne Danmark tage fra Færøerne med tre point. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Det var ifølge kommentator på Kanal 5, Morten Bruun, den største kamp nogensinde for det færøske landshold, der tog imod Danmark på deres nybyggede stadion.

Danmark havde lavet hele ni ændringer i startopstillingen siden onsdagens 2-0 sejr over Skotland i Parken. Til sammenligning havde landsholdet lavet hele ti ændringer mod Moldova i marts, hvor Danmark vandt hele 8-0. Men det blev på ingen måder en lige så overbevisende sejr, som sidst Danmark sparede mange af nøglespillerne.

I anden halvleg var Færøerne blot centimeter fra at passere Kasper Schmeichel for første gang i denne VM-kvalifikation, da den tidligere OB-spiller Jóan Símun Edmundsson headede på overliggeren.

Jonas Wind havde bolden i nettet i første halvleg, men efter en VAR-gennemgang blev scoringen annulleret for en minimal offside. Da F.C. København-angriberen igen kom på tavlen efter 85. minutter, turde han derfor ikke tro på, at scoringen talt. Heller ikke dommeren var sikker i sin sag, men efter et par minutters VAR-gennemgang fik målet lov at stå.

Danmark fører gruppe F med maksimumpoint efter fem kampe og har fem point ned til Israel på andenpladsen, der overraskende slog Østrig 5-2

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P