Engelske standarder – tak til de danske dommere
Superligaen er trådt ud af tågerne efter fuld coronanedlukning på tribunerne og de senere tilskuerbegrænsninger, der gjorde det svært at...
Superligaen er trådt ud af tågerne efter fuld coronanedlukning på tribunerne og de senere tilskuerbegrænsninger, der gjorde det svært at skabe den atmosfære, der hører sig til i en superligakamp.
Men ligesom vi under corona har formået at sætte større pris på det nære – ved eksempelvis at holde ferie i Danmark – og sætte pris på det land, som vi bor i, så har jeg også en klar fornemmelse af, at vi fodboldinteresserede danskere i højere grad sætter mere pris på vores egen Superliga efter coronanedlukningen.
Både FCK, OB og AaB har sat rekord i antallet af solgte sæsonkort i indeværende sæson. Vel at mærke tre traditionsklubber, der sluttede sidste sæson skuffende – set ud fra egne forventninger – med placeringer som henholdsvis nummer fire, otte og ni. Herudover kom Viborg op fra divisionerne og har i indeværende sæson smadret deres hidtidige rekord for salg af sæsonkort med over det dobbelte af antal i forhold til tidligere.
Der er i den grad noget at glæde sig over i forhold til interessen for Superligaen, som har været under pres i flere år fra de større ligaer i Europa, som i højere og højere grad gøres tilgængelige på forskellige platforme for den enkelte dansker.
Med flere øjne rettet mod Superligaen – og den øgede opmærksomhed, der hører med – er det vigtigt at aktørerne i og omkring ligaen også ”spiller med”. Således at interessen fastholdes. I forlængelse heraf har jeg noteret mig en ændret linje hos den samlede dommerstand til det bedre.
En tendens, der har være tydelig indtil nu i indeværende sæson, har været dommernes højere grænse for, hvornår de små frispark bliver dømt i kampene. Denne grænse synes tidligere at have været overladt til den enkelte dommers skøn. Ud fra det kampbillede, som den enkelte dommer blev præsenteret for. Her kunne man opleve dommere – primært de ældre og mere erfarne – som lagde en højere linje for hvornår de mindre forseelser på banen skulle fløjtes, end de nyere dommere i Superligaen, som måske hellere fløjtede et tvivlsomt frispark, for at være på den sikre side. Måske for at undgå at kampen på den baggrund ville eskalere i form af frustrerede spillere og mulige hævnaktioner på modstandere.
Der kommer mere flow i kampene og flere åbne spilsekvenser
Johan Absalonsen, fodboldekspert campo.dk
Som dommer er det en del nemmere at bevare kontrollen over en kamp, hvis dommeren holder spillet i kort snor – dvs. fløjter alle forseelser, små som store, da spillerne ikke er tilbøjelige til at ty til selvtægt, når dommeren fløjter alle små frispark i en kamp. Derfor er det også modigt og befriende at opleve den samlede dommerstand lægge en ensartet linje, hvor spillerne får lov til at gå fysisk til hinanden, uden det nødvendigvis behøver kaste et frispark af sig hver gang.
Linjen blev senest bekræftet i søndags, hvor Morten Krogh styrede fløjten på Ceres Park. Ved AGF og Eric Kahls udlignende scoring til 1-1 ville det have været et “safe choice” for dommer Morten Krogh at give frispark til OB-målmand Hans Christian Bernat i duellen med Patrick Mortensen. Og en meget krakilsk dommer havde muligvis også givet frispark til Mads Frøkjær i en duel med Albert Grønbæk, kort inden AGF kommer på 2-1.
Den højere dommerlinje passer også rigtig godt ind i den spillemæssige tendens, som er herskende i ligaen i disse år, hvor mange klubber forsøger at praktisere højt og aggressivt pres – samt genpres på modstanderholdet – for at få bedre mulighed for at gå aggressivt i pres med den nye dommerlinje. Der kommer mere flow i kampene og flere åbne spilsekvenser, som alt andet lige er mere interessant end en kamp fyldt med standardsituationer.
Et kip med flaget til den samlede dommerstand herfra og med håbet om, at de holder fast i linjen, så vi forhåbentlig kommer endnu nærmere de engelske standarder for, hvornår der skal dømmes frispark i en fodboldkamp i Superligaen.