Eden Hazard fra den belgiske landsholdslejr – jeg stopper måske efter Qatar
Den belgiske landsholdspiller, Eden Hazard, har ikke haft den forventede succes i Real Madrid efter skiftet fra Chelsea i 2019. Han er i overvejelser om at stoppe på det belgiske landshold efter VM i Qatar i 2022.
Eden Hazard er en af de meste berømte og feterede fodboldspillere i verden.
De seneste to sæsoner er det dog mest hans fravær fra grønsværen, der har skabt opmærksomhed. Med kun 30 kampe i LaLiga på to sæsoner har hans skader og manglende form fyldt meget i Real Madrid.
30-årige Eden Hazard er netop nu med det belgiske landshold, og han tror stadig på succes i den røde landsholdstrøje, selvom han ikke er sikker på, om han spiller videre efter VM i Qatar.
– Jeg spiller helt sikkert VM i Qatar. Men derefter ved jeg ikke. Det kommer an på min form og skader. Det er muligt, at jeg stopper der. Hvordan det går til VM, ændrer ikke noget, siger Eden Hazard til den belgiske Laatste Nieuws.
Eden Hazard og Belgien spiller onsdag aften på udebane mod Estland i VM-kvalifikationsgruppe E. Belgien fører puljen med syv point efter tre kampe.
Læs også: Hazard: Jeg har stadig tre år til at bevise mit værd i Real Madrid