Der var engang, hvor Wahid Faghir jublede og brølede, når Real Madrid scorede. Det gør han ikke længere.
Wahid Faghir var bare seks år gammel, da han for første gang trak Vejle Boldklubs sagnomspundne trøje over hovedet. 12 år senere er han det største spillersalg i klubbens historie. Kristian Korotayev mødte rekorddrengen dagen inden hans sidste kamp i Nørreskoven.
Wahid Faghir ville til hver en tid vælge et grillspyd over en shawarma. Han ville elske at danne angrebsduo med 39-årige Zlatan Ibrahimovic, og så er han hverken til Branco eller Bieber.
Det var nogle af de fakta, jeg tog med mig fra mødet med Vejles største spillersalg gennem tiden.
Vejle Stadion den 28. august 2021
Klokken var 13:15, da jeg blev budt velkommen af Vejle Boldklubs kommunikationschef på Roms Hule 6 i 7100 Vejle. Han beklagede venligt som det første, da han tidligere – og i løbet af dagen – et par gange måtte fremrykke vores aftale.
Transfertider, kampforberedelser, frokostaftaler og så videre. Det var altså helt fint og i orden.
Jeg blev pænt fulgt op i VIP-loungen, der stod flot opdækket forud for det, der skulle blive min interviewpersons sidste kamp i VB-trøjen. Grunden til mit besøg var nemlig et møde med 18-årige Wahid Faghir, der på dette tidspunkt kraftigt rygtedes til VfB Stuttgart og den tyske Bundesliga.
Det var faktisk som om, at skiftet allerede var faldet mere eller mindre på plads, men der var alligevel en hemmelighedsfuld atmosfære i og omkring Nørreskoven denne dag.
Ingen vil fortælle mig noget konkret.
Familie først og så kommer fodbolden lige bagefter
Wahid Faghir
Faghir lod vente på sig grundet et pludseligt indskudt taktikmøde af Peter Sørensen forud for Vejles kamp mod FC København. Samt det faktum, at Vejle på selvsamme tidspunkt sendte forsvarsspilleren Mads Greve til Vendsyssel FF.
Om forsinkelsen rent faktuelt skyldtes taktikmødet, en afskedsceremoni for den tidligere forsvarsprofil – eller begge dele – er sagen uvedkommende – og faktisk også ganske uklar.
Hvad der dog skete de efterfølgende dage, er til gengæld helt klart. Wahid Faghir optrådte for sidste gang i rødt og hvidt på Vejle Stadion mod et meget formstærkt FCK-hold.
De tabte 0-4, men blot to dage herefter kunne Vejle Boldklub så annoncere og fejre sit største spillersalg i klubbens 130-årige historie.
På transfervinduets allersidste dag blev det nemlig bekræftet og gjort officielt, at den 18-årige vejlenser og U21-landsholdsangriber skifter Vejle Boldklub og Superligaen ud med VfB Stuttgart og Bundesligaen.
Dermed rykker den dansk-afghanske superligaprofil sydpå, hvor der venter ham større konkurrence om angrebspladserne – og ikke mindst matchning på et helt andet niveau.
Faghir blev den 22. juni 2020 den yngste målscorer i Vejle-trøjen siden Mads Beierholm. Foto: vejle-boldklub.dk
campo.dk erfarer, at Faghir-salget indbringer 50 millioner kroner i Vejles klubkasse i første omgang. Det er nemlig et beløb, der kan stige med yderligere fem millioner kroner, hvis en række præstationsbetingede bonusser bliver indløst.
Dermed sender Wahid Faghir en ordentlig bunke penge tilbage til den klub, som han har repræsenteret, siden han blot var seks år gammel.
Interviewet
Klokken har nu passeret 13:51 og døren jeg tidligere gik ind ad, rykkes hårdt i fra modsatte side. Efterfølgende bankes der taktfast fire gange, så jeg smider alt, hvad jeg har i hænderne, og sender min krop afsted i en halvgalant sprint hen mod døren.
Jeg åbner og mødes af en storsmilende – men tydeligvis også træt – vejlensisk angrebsstjerne.
– Goddag, udbryder jeg på lettere århusiansk.
– Hejsa, siger Wahid Faghir.
Jeg præsenterer mig selv kort og påbegynder herefter interviewet, som du kan læse i sin fulde længde herunder:
Hvis du havde frit valg mellem alle aktive, nulevende og tidligere angribere? Hvem gad du så godt danne en duo med?
– Mit idol er jo Zlatan, så det kunne være rigtig fint at spille med ham. Den selvtillid han har, smitter bare af. Jeg tror, han vil gøre spilleren ved siden af sig meget bedre.
Har du også meget selvtillid? Og bruger du den på banen?
– Jeg tænker ikke så meget over det faktisk. Jeg går bare ud på fodboldbanen og gør, hvad jeg skal. Over for medierne snakker jeg også, som jeg normalt ville gøre.
Hvor foretrækker du at spille i fremtiden? LaLiga, Premier League eller Bundesligaen?
– Lige nu er jeg faktisk lidt ligeglad. Hvis jeg skal afsted, vil jeg gerne et sted hen, hvor jeg kan få noget spilletid og ikke være så langt fra den. Men der skal naturligvis også være nogle gode konkurrenter, så der kan blive noget sund konkurrence. Jeg vil gerne vise mig frem og gøre mig fortjent til at spille. Det skal være op til mig selv, om jeg spiller eller ej. Jeg vil ikke et sted hen, hvor jeg er sikker på ikke at få spilletid.
Ser du meget fodbold derhjemme?
– Jeg ser da fodbold. Især de store kampe, men også Superliga engang imellem. Jeg holder ikke rigtig med noget hold længere, men jeg ser stadig mange Real Madrid-kampe, og det har jeg gjort siden jeg var helt lille. Det er bare ikke længere sådan, at jeg jubler og brøler, når de vinder kampe. Det gjorde jeg måske mere engang.
Har du ambitioner om at ende i Real Madrid eller en lignende storklub?
– Jeg har ambitioner om at spille i de helt store klubber, men tiden må vise, hvor det er. Hvis det kommer dertil.
Hvad er det vigtigste i dit liv?
– Det er vigtigt, at min familie har det godt. Og at jeg selv har det godt. Det er det som kommer først. Det betyder selvfølgelig også meget, at det går godt ude på fodboldbanen og at jeg får lavet nogle mål og har masser af selvtillid. Det er egentlig det, der er vigtigt for mig. Familie først og så kommer fodbolden lige bagefter.
Wahid Faghir i interview før sin sidste kamp for Vejle Boldklub. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Lad os lege med tanken om, at du skifter klub i næste uge. Skal familien så med dig?
– Jeg tror ikke, at jeg vil tage dem med, men jeg tror, de vil komme på besøg og være der ret tit. Men det kommer selvfølgelig også an på, hvor det er, jeg ryger hen. Hvis det er tæt på, så er det nemmere for dem at komme.
Er det ikke rigtigt forstået, at du bor hjemme nu?
– Jo, det gør jeg.
Så tænker du, at du tager skridtet ud selv i første omgang?
– Ja, det tænker jeg helt klart.
Hvor meget er din familie med i dine beslutninger?
– Min familie er med i alle mine beslutninger. Både i forhold til fodbold og i mit privatliv. Som jeg sagde før, så kommer min familie først. Det gør de af den årsag, at siden jeg har været helt lille, der har jeg gjort alt med dem. Det ændrer jeg ikke på lige så snart det handler om fodbold. Så ja, jeg har dem med i alle mine beslutninger.
Du har været i Vejle Boldklub i mange år. Hvad betyder klubben for dig?
– Den betyder rigtig meget. Jeg begyndte her, da jeg var seks år gammel. Og jeg har spillet her til nu. Det er så også den eneste klub, som jeg har spillet i, men det er en klub, hvor jeg føler mig godt tilpas. Og jeg har udviklet mig rigtig godt. Det er en klub, der jeg hjulet mig igennem en masse. Så det er jeg selvfølgelig glad for.
Snakker du tit med de gamle Vejle-koryfæer?
– Jeg ser dem til hver kamp, vil jeg næsten sige. De er også tit heroppe, når vi træner. Jeg snakker selvfølgelig med dem og vi har nogle fine samtaler. De giver mig gode råd, men jeg har fokus på mit eget spil.
Foretrækker du Wahid eller dit oprindelige fornavn Wahidullah?
– Alle jeg snakker afghansk med, kalder mig Wahidullah. Men alle andre kalder mig Wahid. Begge dele har jeg det fint med.
Er du mest til Branco eller Bieber?
– Haha. Intet af det der faktisk. Min musiksmag er meget all around, så jeg hører lidt af hvert.
Er du mest til grillspyd eller shawarma?
– Jeg ville til hver en tid vælge grillspyd over shawarma, fordi jeg har spist en del shawarmaer gennem årene. Jeg kan virkelig godt lide, at få grillmad. Det elsker jeg. Så foretrækker jeg klart grillretter over en shawarma. Men der er mange steder i Vejle, hvor man kan få en god shawarma. Især i Vestergade.
Farvel – og måske på gensyn til Vejle Boldklub
Da interviewet er forbi, lægger jeg mærke til, at han kigger ud på stadionbanen fra den lounge, vi stadig befinder os i.
Han ser meget fokuseret ud, men jeg ser også noget dybtfølt inde bag de store, brune øjne.
Jeg forestiller mig, at han allerede har fået vished om sin fremtid. Og at han i morgen skal tage afsked med Vejle Boldklub – og de fans – der møder op.
Jeg fornemmer, at han er afklaret med, at han snart forlader sin barndomsklub.
Men måske det blot er noget, jeg bilder mig selv ind..
Faktum er bare, at han efter endt interview trasker målrettet afsted mod døren.
Ned ad trappen.
Ud ad stadion.
For sidste gang.
Måske…
For mon ikke den unge, ambitiøse, succesfulde, målrettede og nyslåede bundesligaspiller engang vender hjem til Nørreskoven igen.
Om ikke andet så på besøg i sin højtelskede barndomsklub, Vejle Boldklub.
Og til en velkendt shawarma i Vestergade.