3F Superligaen

Brøndby lejer kroatisk angriber og lukker vinduet

Brøndby IF henter den 22-årige kroatiske angriber Marko Divkovic på en lejeaftale i slovakiske DAC Dunajska Streda. Det skriver klubben på sin hjemmeside.

Marko Divkovic er ny Brøndby-spiller
Marko Divkovic er nu officielt Brøndby-spiller. Foto: Brøndby IF

Marko Divkovic, der i seneste sæson spillede 37 kampe og scorede 15 mål på tværs af turneringer for den slovakiske klub, spiller på leje i Brøndby sæsonen ud og får trøjenummer 24.

Med lejeaftalen var det den sidste brik i transfer-puslespillet for vestegnsklubben, og derfor er transfervinduet lukket i for nu, forklarer sportsdirektør Carsten V. Jensen.

– Vi har haft et ønske om at føje en angriber til vores trup, og med Divkovic får vi en rigtig dygtig spiller, som kan gå ind og bidrage til vores offensiv. Han er hurtig, teknisk rigtig stærk og så har han et rigtig godt spark med sit venstreben, ligesom han har et godt blik for sine medspillere, siger han og fortsætter:

– Med lejeaftalen på Marko Divkovic i dag og købet af Henrik Heggheim i går, så er vinduet lukket for os, og vi forventer ikke yderligere aktivitet.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P