Bør løverne takke Thorup? Jess!
Jeg har set FC Københavns kampe de seneste par runder, og det er fantastisk underholdning. Især fra OB-kampen af kunne...
3F SuperligaenJeg har set FC Københavns kampe de seneste par runder, og det er fantastisk underholdning. Især fra OB-kampen af kunne man se resultatet af det arbejde, der pt. pågår i FCK. Københavnerne er tilbage. Fart, tempo og kynisme fra et velorganiseret fodboldhold, der er noget nær umulige at nedbryde over 90 minutter. Som i de gode gamle dage.
Det så nu ellers lige så sort ud som holdets udebanedragter i store dele af sidste sæson. Mest sort og kun med få lyse pletter. Især i starten af forårssæsonen i år var troen på Jess Thorups projekt helt i bund.
Thorup tog over efter en levende FCK-legende, og det største trænernavn i FC Københavns historie. Nu er den heller ikke lige så lang som andre klubbers, men Ståle Solbakken er hos hovedbestanddelen af FCK-fans en legende. Unægtelig noget af en opgave at blive kastet ud i for Thorup, da han hu-hej blev hentet i Belgien. Fed opgave for en træner, bevares. Men det er altså røven på kogepladen at sige ja til det job!
Ikke alle havde for år tilbage troet på den 51-årige vestjyde fra Hjerting som cheftræner i Nordens største klub. Men lige netop Jess Thorups væsen og personlighed har måske været vigtigere end først antaget.
Det Jess Thorup har håndteret de første 10 måneder i FCK, får han slet ikke nok kredit for
– Allan Hvid
Når jeg ser på den periode, han blev ansat i, og hvad han har stået og gået igennem, så imponerer det mig voldsomt. Han stod ufatteligt meget alene. William Kvist var interim sportsdirektør, men da man så endelig fandt den rette kandidat, ville klubben alligevel ikke have ham ’nok’. AGF var for grådige – lød det. På Frederiksberg ventede man på PC i et halvt år, alt imens Jess Thorup så kunne stå med krisehåndtering, implementering af ny spillestil samt håndtering af strategi – ja det var krisehåndtering på flere måder og i flere måneder.
Læg dertil at klubbens bestyrelsesformand forlod skuden og bestyrelsen måtte konstituere sig på ny. Med andre ord var det ikke en klub med ro i administrationsbygningen i Parken.
På træningsbanen var flere af de ledende spillere utilfredse med manglende spilletid og forholdene i klubben, og det pres, Jess Thorup stod med efter hver spillerunde, mener jeg faktisk var en utaknemmelig opgave – og ikke FC København værdigt!
I starten af denne sæson, var det så FC Københavns spil, der slet ikke var godt nok. Fans efterlyste en plan og spurgte til Jess Thorups spillestil og koncept. Det er efterhånden stilnet af.
Det Jess Thorup har håndteret de første 10 måneder i FCK, får han slet ikke nok kredit for. Det er et eksemplarisk stykke trænerarbejde. Det viser karakter, og det bør kunne bruges som eksempel på DBU’s træneruddannelse. Sådan står en stærk træner i spidsen for sit hold. Og sådan bør man iøvrigt ikke gøre som klub.
