
AGF sender Jevtovic til Norge
Det blev aldrig den helt store succes for Milan Jevtovic i AGF, og nu sender klubben ham videre til norske Odd Ballklub på en permanent kontrakt. Det skriver AGF på sin hjemmeside.

Milan Jevtovic har kun fået 3 minutters spilletid for AGF i denne sæson, hvilket skete mod Brøndby den 18. juli. Foto: AGF
Den 28-årige serber kom til Aarhus fra Røde Stjerne Beograd i sommeren 2020 og er siden gledet mere ud af kamptruppen. Derfor sender AGF nu offensivspilleren til Odd Ballklubb i den norske fodbold, hvor han tidligere har huseret med succes for Rosenborg.
Milan Jevtovic har skrevet under med den norske Eliteserie-klub for tre år. Han nåede at spille 23 kampe for AGF.