Flere medier rapporterer om Damsgaard-kapløb mellem Liverpool og Leeds
Vi nærmer os deadline for denne sommers transfervindue, og intensiteten vokser som altid frem mod de sidste timer. Flere medier rapporterer igen om interesse for danske Mikkel Damsgaard, som nu primært skulle være på blokken i Liverpool og Leeds.
Mikkel Damsgaard havde en fantastisk EM-slutrunde, og nu meldes han på vej til Premier League. Flere medier rapporterer igen om stigende interesse for det danske stortalent.
Den italienske avis, La Repubblica, skriver, at det angiveligt skulle være Liverpool og Leeds, der er tilbage som de mest interesserede klubber, og flere engelske medier, heriblandt Leeds Live og Mirror Sport, skriver, at Tottenham nu er ude af kapløbet.
21-årige Mikkel Damsgaard, der har spillet i Sampdoria siden sommeren 2020, koster i omegnen af 300 millioner danske kroner, hvis han skal havne i Premier League.
campo.dk følger naturligvis transfermarkedet tæt. Har du input og gode ideer så skriv til os på kontakt@campo.dk.