
Arsenal ophæver med Willian
Den brasilianske kantspiller er sammen med Arsenal blevet enige om at ophæve kontrakten med øjeblikkelig virkning.

Det blev til 38 optrædener for Willian i Arsenal. Foto: arsenal.com.
Den nu tidligere Gunners-spiller har allerede sin nye klub på plads, da han har lavet en aftale med brasilianske Corinthians. Det betyder, at Willian vender tilbage til den klub, hvor hans karriere begyndte.
I Corinthians bliver han holdkammerater med landsmanden Jô, der tidligere har tørnet ud for Premier League-klubberne Manchester City og Everton.
33-årige Willian nåede i alt at vinde seks titler i England for henholdsvis Arsenal og Chelsea – heriblandt to Premier League-trofæer og en FA Cup.