Europæisk Fodbold

Svensk forsvarsspiller afgør Old Firm

Allerede i sæsonens fjerde kamp i den skotske Premier League, stod de skotske giganter Rangers og Celtic overfor hinanden, og det blev de forsvarende mestre, der trak det længste strå i opgøret.

Ibrox Stadium dannede ramme om sæsonens første Old Firm
Ibrox Stadium dannede ramme om sæsonens første Old Firm. Foto: Danny Kearney

Både Rangers og Celtic har lagt fra land med to sejre og et nederlag i sæsonens første opgør, og begge de to mastodonter havde derfor fire point op til førerholdene fra Hearts og Hibernian, forud for dagens Old Firm opgør.

Hjemme på Ibrox Stadium var det de forsvarende mestre fra Rangers, der var små favoritter forud for kampen, og det sørgede en svensker for, at de kunne leve op til.

Efter en god times spil dukkede Filip Helander nemlig op på et hjørnespark, og her kunne han med et kraftfuldt hovedstød bringe Steven Gerrards tropper i front.

Herfra bølgede kampen frem og tilbage, men selvom begge hold havde optræk til chancer, stod der stadig 1-0 på måltavlen, da Celtic-målmand, Joe Hart, i overtiden gik med frem til et hjørnespark.

Hverken Joe Hart eller andre Celtic-spillere kom dog på bolden, og da Rangers sparkede bolden ud af farezonen, fløjtede dommeren opgøret af til stor jubel blandt størstedelen af fansene på det fyldte Ibrox.

Med sejren har Rangers ét point op til rækkens førerhold, mens Celtic har et efterslæb på fire point.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P