Bundesligaen

Medie: Bayern på rov i Leipzig for tredje gang

Bayern München har snøren ude efter RB Leipzig-anføreren Marcel Sabitzer, der kan blive mestrenes tredje tilføjelse fra den østtyske klub denne sommer.

Marcel Sabitzer lader til at være på vej til Bayern München
Marcel Sabitzer kan have spillet sin sidste kamp for RB Leipzig. Foto: Daniel Roland/AFP/Ritzau Scanpix

Dayot Upamecano og cheftræner Julian Nagelsman har allerede taget den godt 400 kilometer lange tur mod syd, og nu lader endnu en profil til at være på vej.

Tyske Kicker mener i hvert fald at vide, at det blot er et spørgsmål om tid, før RB Leipzig-anfører, Marcel Sabitzer, bliver præsenteret som ny spiller i Bayern München.

Den 27-årige østriger er i øjeblikket anfører for sidste sæsons Bundesliga-toer, men da han kun har ét år tilbage af sin kontrakt, bliver det formentlig en stærkt reduceret pris, som mestrene fra Bayern kommer til at betale.

Sabitzer kom til Leipzig fra hjemlandets Rapid Wien i 2014, og herfra blev han øjeblikkeligt lejet ud til søsterklubben RB Salzburg. Sæsonen efter var han med til at føre Leipzig op i Bundesligaen, hvor klubben har været at finde lige siden.

Sabitzer er ikke med i søndagens kamp for RB Leipzig mod Wolfsburg, men det skyldes efter sigende en lyskeskade.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P