Mbappé-handel i afsluttende fase – kan være på plads fredag
Den franske landsholdsspiller kan ifølge Marca.com godt begynde at pakke sine kufferter. Real Madrid har hævet buddet, og nu vil Paris Saint-Germain acceptere.
På den anden side af 1,2 milliarder har Real Madrid nu budt på 22-årige Kylian Mbappé, hvilket skulle være nok for Paris Saint-Germain. Det skriver marca.com.
Handelen menes at blive offentliggjort allerede fredag i Madrid, hvor Mbappé også vil være til stede inden han skal spille landskamp for Frankrig mod Bosnien onsdag den 1. september. Mbappé har blot én sæson tilbage af sin kontrakt med PSG, som altså nu, ifølge den spanske avis, har accepteret spaniernes bud.