Bundesligaen

Jacob Bruun Larsen startede for Hoffenheim, da Dortmund pligtsejrede

Jacob Bruun Larsen vendte tilbage til Signal Iduna Park, men han kunne sammen med holdkammeraterne ikke besejre sin tidligere klub, da Erling Haaland sikrede Dortmund alle tre point med en overtidscoring.

Jude Bellingham
Jude Bellingham scorede et sandt drømmemål, da Dortmund besejrede Hoffenheim med 3-2. Foto: Ina Fassbender/AFP/Ritzau Scanpix

Jacob Bruun Larsen, der er blevet efterudtaget til det danske landsholds kommende VM-kvalifikationskampe, spillede knap 70 minutter på sin gamle hjemmebane, da Hoffenheim var på besøg i Dortmund.

Det endte dog med et nederlag på 3-2 til danskeren, der ellers er startet sæsonen særdeles flot med to scoringer og fire point.

Dortmund kom planmæssigt foran ved amerikanske Giovanni Reyna kort inde i 2. halvleg, inden Christoph Baumgartner bragte balance i regnskabet.

Den 18-årige engelske landsholdskomet Jude Bellingham tog dog sagen i egen hånd, da han med en lækker kasse 69 minutter inde i opgøret igen bragte de gule foran. Indskiftede Munas Dabbur udlignede endnu engang for Hoffenheim, men lige lidt hjalp det.

Erling Haaland scorede i overtiden sit tredje sæsonmål. Dermed tog Dortmund alle tre point.

Efter landskampspausen venter der Dortmund en svær udekamp mod Bayer Leverkusen, mens Jacob Bruun Larsen og co. tager imod Bo Svensson og Mainz.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P