
Dansker fyret i Brann Bergen efter sexskandale
Mathias Rasmussen er færdig i den norske klub Brann Bergen, efter han og 11 holdkammerater holdt fest i klubbens omklædningsrum med en gruppe kvinder.

Brann Bergen har fyret endnu spillere. Denne gang danske Mathias Rasmussen
Den danske fodboldspiller, Mathias Rasmussen, er færdig i Brann Bergen. Den tidligere FC Nordsjælland-spiller var en af de 12 spillere, der uden klubbens tilladelse holdt fest. En fest der har resulteret i en anmeldelse om voldtægt.
Ifølge Bergens Tidende har Brann meddelt 23-årige Mathias Rasmussen, at han skal finde sig en ny klub. En besked han fik overrakt i forbindelse med onsdagens træning.
Også danske Mikkel Andersen, der også var én af de 12 spillere, er fortid i klubben. Han fik i sidste uge ophævet sin kontrakt, hvilket også er tilfældet for norske Kristoffer Barmen.