Kurt Zouma er til lægetjek i West Ham
Chelseas stærke forsvarsspiller, Kurt Zouma, nærmer sig nu en endelig kontrakt med West Ham. Ifølge Sky Sports mangler kun et lægetjek, der pågår lige nu.
Kurt Zouma har i noget tid været rygtet til West Ham, og nu mangler kun de sidste detaljer. Det skriver Sky Sports.
Zouma, der senest fik spilletid i Chelseas sejr i den Europæiske Super Cup mod Villarreal, har derudover siddet på bænken i to Premier League kampe i denne sæson, og han er kommet i overskud hos klubbens tyske manager, Thomas Tuchel.
Franskmanden koster angiveligt West Ham 215 millioner danske kroner.