3F Superligaen

FC København henter islandsk landsholdspiller i Serie A

FCK har forstærket midtbanen med Andri Fannar Baldursson, der er hentet til klubben på en lejeaftale i Bologna.

FC København har lejet Andri Fannar Baldursson i Bologna.
FC København har forstærket sig med Andri Fannar Baldursson. Foto: FCK

19-årige Andri Fannar Baldursson er nyeste mand i spillertruppen i FC København. Klubben har netop forstærket den centrale del af midtbane med islændingen, der kommer til fra Bologna på en lejeaftale.

– Han har allerede prøvet en del på højt niveau via sin tid i Bologna, hvor han har været involveret i en del førsteholdskampe, og fra sine landskampe, udtaler Peter Christiansen til FCKs hjemmeside.

– Han er en teknisk og taktisk dygtig spiller, der også bringer de klassiske islandske dyder i form af hårdt arbejde og holdets dagsorden som det vigtigste, siger sportsdirektøren, der også har sikret sig en købsoption i lejeaftalen.

Historikken med tidligere FCK-islændinge har haft betydning

Københavnernes nye nummer 18 er ligeledes begejstret for skiftet og ser frem til de kommende udfordringer.

– FCK har et rigtigt godt ry som klub, og der er en del unge islændinge i klubben allerede, som kan være godt for mig som ny i klubben. Jeg ved også, at Ragnar Sigurdsson, Sölvi Ottesen, Rurik Gislason og flere andre islændinge har haft det godt i klubben og gjort det godt her, siger Andri Fannar Baldursson.

Den unge islænding står noteret for otte kampe i Serie A i den seneste sæson. Han var ikke at finde i truppen ved Bolognas åbningskamp i denne sæson.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P