Premier League

Officielt: Joe Willock skifter Arsenal ud med Newcastle

Efter et succesfuldt lejeophold i foråret vender Joe Willock nu tilbage til Newcastle - denne gang permanent.

Joe Willock er officielt Newcastle-spiller
Joe Willock er nu officielt Newcastle-spiller. Foto: Newcastle United FC

Joe Willock vender tilbage til Newcastle.

Den 21-årige englænder havde i foråret et særdeles succesfuldt ophold i det nordøstlige England, hvor han allerede i sin første optræden for The Magpies bidrog med en scoring i 3-2-sejren over Southampton.

Seks kampe uden scoringer blev efterfulgt af syv kampe, hvor det blev til et mål i alle syv. Den præstation har nu fået Newcastle frem med pengepungen, og de har købt Willock fri af kontrakten i Arsenal.

-Jeg elskede at være her i sidste sæson, og jeg er virkelig glad for at være tilbage og for at være Newcastle United spiller. At forlade Arsenal er selvsagt et stort skridt, og jeg vil gerne takke alle hos klubben for deres støtte igennem årene, men det her er det rigtige skifte til den rigtige klub og på det rigtige tidspunkt for mig, siger Willock til Newcastles hjemmeside.

Joe Willock blev sidste sæson den yngste spiller til at score i syv Premier League-kampe i træk. De sidste scoring faldt i 28. og sidste spillerunde, og dermed har han mulighed for at udbygge rekorden. Måske allerede på søndag, når Newcastle hjemme på St. James Park tager imod West Ham.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P