Premier League

Liverpool forlænger med Virgil van Dijk

Jürgen Klopp og Liverpool har sikret sig en særdeles vigtig underskrift.

Virgil van Dijk har underskrevet en kontraktforlængelse med Liverpool.
Virgil van Dijk har underskrevet en kontraktforlængelse med Liverpool. Foto: Lee Smith/Reuters/Ritzau Scanpix

Egentlig løb hans kontrakt til 2023, men nu har Liverpool sikret sig forsvarskrumtappen, Virgil van Dijk, i yderligere to sæsoner.

Den hollandske stopper har fredag underskrevet en kontrakt, der holder ham i Merseyside-klubben til 30. juni 2025, hvor han vil otte dage fra at blive 35.

-Siden den dag jeg kom til klubben, har jeg følt, at både fans, holdkammerater og stab har troet på, at jeg ville blive en vigtig del af denne fodboldklub, lyder det fra Van Dijk.

Virgil van Dijk spillede blot fem kampe i sidste sæsons Premier League, inden en grim knæskade i debyet mod Everton satte en tidlig stopper for hollænderen.

-Det er gået godt. Personligt var sidste sæson desværre ikke mindeværdig for mig, men noget at lære fra og tage med mig. Jeg har nydt min tid her, og det vil jeg fortsætte med de næste par år, siger Van Dijk til Liverpools hjemmeside.

Den tidligere Celtic- og Southampton-stopper har dog deltaget fuldt ud i Liverpools preseason, og han ventes at finde vej til Jürgen Klopps startformation, når mestrene fra 2019-20 åbner sæsonen lørdag på udebane mod oprykkerne fra Norwich.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P