3F Superligaen 10.40 - 12/08/21

AGF. Hurtigere end sin egen skygge. Men trækker stadig ikke først

Den århusianske traditionsklub har i de seneste par sæsoner gjort en forskel i toppen af dansk fodbold. Holdet fra Viby...

AGF's målmand Jesper Hansen får en tur på ryggen af Sebastian Hausner i superligakampen mellem AGF og FC København. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix)

AllanHvid

0

3F Superligaen

Den århusianske traditionsklub har i de seneste par sæsoner gjort en forskel i toppen af dansk fodbold. Holdet fra Viby har smidt flere årtiers ustabilitet og resultatsult over bord, og nu er AGF tilbage som en seriøs bejler til topplaceringerne. Men når det kommer til økonomi og magt, arbejder AGF stadig på at komme helt ind blandt de bedste.

”Vi kan komme i top fire og spille europæisk igen!” Garantier som disse havde fået en hvilken som helst AGF-fan til at slå til, hvis du havde nævnt det tilbage i de mudrede og kulørfattige sæsoner i bunden af Superligaen og toppen af 1. division. Den periode er for de ikke indviede, som når bedsteforældre fortæller børnebørn om oliekrise og børskrak. Jo jo, vi ved godt, det var slemt. Men vi mærkede det jo ikke på egen krop.

Men det gjorde de fans, der holdt med AGF i starten af dette årtusinde. De sæsoner på Lerpytter, Skive og Kolding Stadion sidder stadig dybt i fansjælen i Århus, og netop derfor er de seneste sæsoners succes så tiltrængt. Netop derfor har det skabt en eufori, der klæder Superligaen og dansk fodbold. Ikke kun ved at kigge på tribunerne. Klubbens indsats, berettigelse og performance i Superligaen har været af høj karat med sejre i mesterskabsspillet, der har holdt livet i toppen helt intakt.

Så der er nok at smile af i Smilets By. Også selvom starten på denne sæson har været resultatmæssigt horribel og spillermæssigt skuffende. Klubben har en kompetent træner og trænerteam til at lede førsteholdet fra Fredensvang ud af sumpen, væk fra nedrykningsspillet og tilbage i top seks. Det bliver en lang sæson i den henseende. Men det er bestemt muligt.

FC Midtjylland og FC København er større, stærkere og bruger den store lommeregner.

– Allan Hvid, chefredaktør campo.dk

Starten på denne sæson er et billede på, hvor AGF står lige nu. Havde det været for år tilbage, havde der været panik af en anden verden. FYR HAM! Tjansen som cheftræner i den jyske hovedstad fyldte efterfølgende ikke meget på de udvalgtes cv. Men nu er der (mere) roligt. Der er ro på bagsmækken i bestyrelseslokalet – i hvert fald udadtil – og der arbejdes målrettet og langsigtet. Det fornemmer man. Og ja, det er nyt. Det er nemmere at overtale nye spillere og gode solide navne til at flytte til Aarhus, og der er sponsorfremgang og solid opbakning til holdet.

Der hvor AGF for alvor mangler at markere sig, er rundt om sæsonerne og udenfor banen. De gjorde det, da FC København kaprede Peter Christiansen som sportsdirektør og troede, at de kunne købe ham fri. Det kunne de ikke. Og AGF spillede lidt med musklerne.

Men et vue tilbage på 2021 vil alligevel vise, at AGF endnu mangler at tage det sidste skridt udenfor banen. Klubben scoutede rigtigt og hentede Kamil Grabara og Kevin Diks på lejeaftaler. Store profiler blev de. Godt set. Men de klarede ikke at holde på dem og købe dem fri. Og haps så brugte FCK i omegnen af 20 millioner danske kroner på Grabara, samt hev en årsløn på over fire millioner kroner op af hatten, da Kevin Diks med et også blev forelsket i København.

Og det er der, AGF stadig mangler det sidste. FC Midtjylland og FC København er større, stærkere og bruger den store lommeregner. Tabet af Casper Højer, Kevin Diks, Kamil Grabara og Bror Blume samt en længere skade til anfører Patrick Mortensen, bør selvfølgelig kunne læses i tabellen i starten af sæsonen. Det har de kalkuleret med i AGF.

AGF har vist, at de er dygtige nok. Og fundamentet er der, til nu at tage de sidste skridt helt ind i magtens centrum i dansk fodbold. For enden af bordet. Hvor det hedder eje fremfor leje, og hvor alle cifre på lommeregneren kommer i brug.