Roy Keane fylder 50: Husker du rivaliseringen og tunnel-episoden med Patrick Vieira?
Roy Keane var både elsket og hadet, men uagtet ens forhold til den karismatiske irer er én ting sikker: Han var aldrig kedelig. Læs portrættet af Keane, der fylder 50.
Premier LeagueØjnene glødede af raseri, og selv den erfarne Premier League-dommer, Graham Poll, havde svært ved at fastholde øjenkontakten.
Spillertunnelen på det nu hedengangne Arsenal Stadium – bedre kendt som Highbury – var smal, så spillerne fra Arsenal og Manchester United måtte kante sig forbi hinanden. Sky Sports havde et kamera i tunnelen, og forrest uddelte Thierry Henry og Roy Carroll respektfulde håndtryk og kram.
Begge var dog opmærksomme på det, der foregik bagerst i tunnelen, hvorfra Patrick Vieira blev eskorteret frem af sin landsmand Pascal Cygan. Altid rolige Dennis Bergkamp vekslede et par ord med den sin franske anfører i et forsøg på at berolige ham, mens en mildest talt knap så rolig Roy Keane bevægede sig frem bagfra.
Med en beskyldende pegefinger i retning mod Vieira var kursen klar for den temperamentsfulde irer, der blev holdt fysisk tilbage af dommer Graham Poll.
-Vi ses derude, lød det fra den irske United-anfører i retning mod Vieira, inden Graham Poll langt om længe fik dæmpet gemytterne så meget, at spillerne kunne forlade tunnelen. Stadig var Roy Keanes blik så stift, at det nærmest måtte gøre fysisk ondt i nakken af Vieira.
Det var den 1. februar 2005, og rivaliseringen mellem de to klubber, der havde fordelt 11 af de seneste 12 mesterskaber imellem sig, var på sit højeste. De to klubbers anførere var begge førende bidragsydere til rivaliseringen.
Patrick Vieira havde den februar dag en høne at plukke med Gary Neville, som i et opgør godt to måneder tidligere havde tacklet Vieiras holdkammerat, José Antonio Reyes, bagfra. Roy Keane havde dog ikke i sinde at lade den 192 centimeter høje franskmand kanøfle sin holdkammerat, så med alle sine 179 centimeter udfordrede han Vieira til at tage kampen op med ham i stedet.
Da kampen langt om længe kom i gang, var det den høje franskmand, der lagde bedst fra land, og allerede efter otte minutter havde han bragt hjemmeholdet foran. United fik hurtigt udlignet, og selvom Dennis Bergkamp inden pausen gjorde det til 2-1, var det på tre mål i anden halvleg gæsterne fra Manchester, der trak sig sejrrigt ud af den direkte duel.
Roy Keane i sine velmarksdage for Manchester United. Dan Chung/Reuters/Ritzau Scanpix
Selvom Arsenal og Manchester United stadig blev regnet for landets to førende klubber, blev sæsonen 2004-2005 dog alligevel skelsættende for ligaen. For første gang i ti sæsoner havnede Premier League-trofæet nemlig hverken på Highbury eller Old Trafford, da nyrige Chelsea i stedet snuppede deres første ligatitel i 50 år.
Kampen på Highbury blev også skelsættende for de to duellerende anførere, for det blev nemlig sidste gang, de to stod overfor hinanden i Premier League. Patrick Vieira smuttede i sommeren 2005 videre til Juventus, mens Roy Keane den efterfølgende sæson gjorde sig uvenner med Sir Alex Ferguson, og derfor drog nordpå til Skotland og Celtic.
Forinden nåede Patrick Vieira dog to gange at være en torn i øjet på den iltre irer. I maj 2005 var det nemlig den lange franskmand, der med det sidste spark i straffesparkskonkurrencen sikrede Arsenal FA Cuppen. Roy Keane havde på sparket inden bragt balance i regnskabet, men da Paul Scholes havde brændt Uniteds andet spark, endte pokalen altså på Highbury.
Fire måneder senere repræsenterede Vieira ’Les Bleus’, da de var på besøg i Dublin i VM-kvalifikationen. Kampen bød kun på et enkelt mål – sat ind af Thierry Henry – og sådan var Vieira altså med til at sætte punktum for Roy Keanes landsholdskarriere. Den dengang 34-årige Keane kom nemlig ikke til at repræsentere sit land yderligere.
I alt nåede de to karismatiske spillere at møde hinanden 20 gange, og med syv sejre til hver samt seks uafgjorte, sluttede de præcis som i tunnelen den dag på Highbury: Side om side.
