FC Nordsjælland forlænger med cheftræner Flemming Pedersen
FC Nordsjælland og cheftræner Flemming Pedersen er blevet enige om at forlænge den nuværende kontrakt, så den løber helt til og med sæsonen 2025-2026.
FC Nordsjælland har foruden for mandagens kamp mod OB præsenteret en kontraktforlængelse med cheftræner Flemming Pedersen.
Den 58-årige træner, der kom til Farum-klubben første gang i 2006, har skrevet under på en kontrakt, der i første omgang holder ham i klubben til og med juni 2026.
-Tidshorisonten var sådan set underordnet for mig, for jeg ser mig selv som en del af FCN og Right to Dream, så længe jeg kan. Vi kommer til at fortsætte med at tage store skridt i de kommende år, og det glæder jeg mig til at opleve og være en del af, lyder det fra Flemming Pedersen.
FC Nordsjælland har startet sæsonen med en sejr, en uafgjort og et nederlag – præcis som aftenens modstander fra OB.