LIVE: Aarhus Fremad har ikke hørt fra SIF
Følg med i nyheder og rygter om transfers i dansk og international fodbold – Campo holder dig opdateret 24/7.

Det er transfertid i Superligaen, 1. Division og alle vigtige ligaer i verden.
Klubber i Danmark og resten af verden køber, sælger og skriver kontrakter med spillere - og der er fart på i et sommer-transfervindue i 2026, der kan slå transferrekorder.
I Campos LIVE-transferblog opdaterer vi dag for dag og time for time de vigtigste og vildeste nyheder og rygter. Vi holder hver dag øje med alt fra Superligaen til Premier League, La Liga, Serie A, Ligue 1 og Bundesligaen samt de mindre ligaer og rækker.
Her er der transferdeadline i Danmark (klik her)
Har du et godt tip eller en historie, så skriv til: kontakt@campo.dk

Kan sætte skub i stor Brøndby-handel: Klubber sværmer om stjerne
Der skal med overvejende sandsynlighed ske en del i Brøndby IF denne sommer.
Med en ny fodbolddirektør og en ny cheftræner kan der ske store ændringer i førsteholdstruppen, og her kan en spiller som Benjamin Tahirovic være på vej ud.
Den bosniske midtbanespiller, der er VM-aktuel for sit hjemland i disse dage, er tidligere blevet kædet kraftigt sammen med skotske Celtic, der i længere tid har haft et godt øje til Brøndby-spilleren.
Det forlyder dog, at Celtic først skal have solgt den belgiske midtbanestjerne Arne Engels, inden de for alvor vil gå på rov på Vestegnen.
Han skulle dog ikke være særlig svær at komme af med for Celtic. Tidligere har italienske AC Milan været nævnt som en bejler, og nu melder The Scottish Sun, at både Nottingham Forest, Fulham og Sunderland også viser interesse i at hente den 22-årige Celtic-stjerne.
Ifølge flere medier skulle et salg af Arne Engels for alvor kunne sætte skub i Celtic’ trupoprydning, hvor Tahirovic er blevet nævnt som en af klubbens top-transfermål.
Benjamin Tahirovic har kontrakt med Brøndby frem til sommeren 2028.

Danmark
Brøndby IF












