Transfer-LIVE: Brøndby-farvel eller forlængelse?
Følg med i nyheder og rygter om transfers i dansk og international fodbold – Campo holder dig opdateret 24/7.

Det er transfertid i Superligaen, 1. Division og alle vigtige (og små) ligaer i verden.
Klubber i Danmark og resten af verden køber, sælger og skriver kontrakter med spillere - og der er fart på i et sommer-transfervindue her i 2026, der kan slå transferrekorder.
I Campos LIVE-transferblog opdaterer vi dag for dag og time for time de vigtigste og vildeste nyheder og rygter. Vi holder hver dag øje med alt fra Superligaen til Premier League, La Liga, Serie A, Ligue 1 og Bundesligaen samt de mindre ligaer og rækker i hvert land.
Så følg med her frem mod deadline, mens vi opdaterer på livet løs fra transfermarkedet!

Her er der transferdeadline i Danmark (klik her)
Det er lige her, du får overblikket over de største transfernyheder, analyser og rygter.
Har du et godt tip eller en historie fra et udenlandsk medie, så skriv til:
kontakt@campo.dk
Millioner på vej til OB? Kan score gevinst på stort salg
Han har taget hollandsk fodbold med storm, og det kan nu komme OB til gode.
Det tidligere OB-talent Jakob Breum har været blandt de største profiler i Go Ahead Eagles de seneste sæsoner, og han har blandt andet bidraget med seks mål og syv oplæg i den netop afsluttede sæson.
Offensivspilleren på 22 år er allerede blevet kædet sammen med større adresser, hvor særligt Celtic har været nævnt adskillige gange.
Et salg kan forgylde OB, der ifølge TV2 Sport har en videresalgsklausul på 25 procent på Jakob Breum, der nåede at spille 51 gange for klubbens førstehold.
Det skotske medie The Herald mener, at Go Ahead Eagles kræver godt 34 millioner kroner for at sælge Breum, og det kan sende i omegnen af 9 millioner kroner afsted mod Ådalen.

AGF
Brøndby IF
Danmark
FC København
FC Midtjylland
OB












