Transfer-LIVE: Nu har Adamsen skrevet under
Følg med i nyheder og rygter om transfers i dansk og international fodbold – Campo holder dig opdateret 24/7.

Det er transfertid i Superligaen, 1. Division og alle vigtige (og små) ligaer i verden.
Klubber i Danmark og resten af verden køber, sælger og skriver kontrakter med spillere - og der er fart på i et sommer-transfervindue her i 2026, der kan slå transferrekorder.
I Campos LIVE-transferblog opdaterer vi dag for dag og time for time de vigtigste og vildeste nyheder og rygter. Vi holder hver dag øje med alt fra Superligaen til Premier League, La Liga, Serie A, Ligue 1 og Bundesligaen samt de mindre ligaer og rækker i hvert land.
Så følg med her frem mod deadline, mens vi opdaterer på livet løs fra transfermarkedet!
Her er der transferdeadline i Danmark (klik her)
Det er lige her, du får overblikket over de største transfernyheder, analyser og rygter.
Har du et godt tip eller en historie fra et udenlandsk medie, så skriv til:
kontakt@campo.dk
Medie: Romero på vej til Atletico
Cristian Romero kan være på vej væk fra Tottenham denne sommer.
Ifølge TEAMtalk arbejdes der allerede bag kulisserne på at finde en løsning, der kan sende den argentinske forsvarsstjerne videre fra London-klubben.
Og der er interesse fra Atletico Madrid og klubbens argentinske cheftræner Diego Simeone. Romeros fremtid i Tottenham skulle være blevet mere usikker efter en turbulent periode, hvor forholdet internt i klubben angiveligt er blevet anstrengt de seneste uger.
Forsvarsspilleren har samtidig skabt stor debat blandt klubbens fans, da han rejste til Argentina frem for at overvære Tottenhams afgørende kamp mod Everton. Ifølge mediet vendte Romero dog tilbage til London efter pres fra klubben
Christian Romero kender udemærket til sydeuropæisk fodbold, da han tidligere har spillet for Atalanta og Genoa i Serie A.

AGF
Brøndby IF
Danmark
FC København
FC Midtjylland
OB
Tottenham Hotspur












