
2 min læsningTidligere United-profil advarer Ten Hag: Kan blive fyret, hvis Højlund ikke starter
Den tidligere engelske landsholdsspiller og Manchester United-profil mener, det kan få fatale konsekvenser for Erik ten Hag, hvis ikke Rasmus Højlund starter inde efter landsholdspausen.

Søndag skete det endelig.
Rasmus Højlund fik sin længe ventede debut for Manchester United, da De Røde Djævle mødte Arsenal i Premier League.
Og selvom det blev til et nederlag på Emirates, så fik den danske landsholdsangriber masser af ros for de 23 minutter, han fik på banen i det engelske storopgør.
Også den tidligere Manchester United-profil fra 90’erne Paul Parker giver i et interview med SpilXperten udtryk for sin glæde over, hvad han så fra den 20-årige angriber.
Og faktisk mener han, at Erik ten Hag risikerer at vende fanbasen imod sig, hvis ikke Rasmus Højlund er at finde i startelleveren, når Premier League er tilbage efter landsholdspausen, og United møder Brighton.
– Hvis han ikke starter mod Brighton, så vil alle fans ønske Erik ten Hag fyret, og det vil nærmest være med rette, lyder det fra den tidligere engelske landsholdsspiller, som fortsætter:
Mæhle fik røffel for at give Højlund lift: Ledelsesstilen var baseret på frygt– Det ville på ingen måde give mening, hvis han starter på bænken. Martial burde ikke engang være på bænken.
Og netop danskerens konkurrent på 9’er-positionen Anthony Martial kan Parker næppe siges at være imponeret af.
Stod det til ham og efter sigende også de øvrige Manchester United-fans, så røg franskmanden ud på bænken på røv og albuer.
Du kan se momentet, hvor Højlund kom på banen mod Arsenal i videoen her:
– Alle Manchester United fans er dødtrætte af at se en spiller med den elendige attitude, som altid surmuler og brokker sig. Det er en velsignelse, at Manchester United endelig har fået en angriber, der spiller med entusiasme, siger Parker.
Manchester United møder som sagt Brighton & Hove Albion, der senest smadrede Newcastle, efter landsholdspausen, og det gør de den 16 september klokken 16:00.