VM 2022

4 min læsningEr det Aarhus eller Qatar? – arkitekter bag to VM-stadioner i Qatar konkurrerer om det nye Aarhus Stadion

Der kan trækkes tråde direkte fra Qatar og hele vejen til Aarhus og AGF. To af VM-slutrundens stadioner er nemlig designet af arkitektfirmaer, der er med i kapløbet om at tegne det nye Aarhus Stadion.

4 min læsning
To af stadionerne i Qatar trækker tråde hele vejen til Aarhus. Arkitekterne er nemlig med i kapløbet om at få lov til at tegne det nye Aarhus Stadion.
Foto: Pawel Kopczynski/Reuters/Ritzau Scanpix

AGF skal have nyt stadion. Og det er nogle prominente arkitekter, der er med i kapløbet om at få rettighed til at tegne klubbens nye hjemmebane.

Således trækker to af de i alt otte VM-stadioner i Qatar tråde direkte til Østjylland og Aarhus.

De er nemlig designet af arkitekter, der også er med i kapløbet om at skulle tegne det nye stadion i Aarhus. Det skriver Aarhus Stiftstidende.

Education City Stadium

Det første af de to VM-stadioner, som trækker tråde hele vejen fra Qatar til Aarhus, er Education City Stadium, som ligger 15 kilometer fra bymidten i Doha.

Stadionet blev bygget færdig i 2020 og har plads til 45.350 tilskuere. Og så er det firmaet Buro Happold, som har arbejdet som ingeniører på stadionet.

VM-spiller hylder Christian Eriksen: Det han gjorde var inspirerende

Netop Buro Happolds danske afdeling, er med i kampen om at skulle tegne det nye Aarhus Stadion i samarbejde med danske Cobe Arkitekter og AFL Architects.

Education City Stadium har blandt andet fået ‘Global Sustainability Assessment System’-certifikatet, som betyder, at stadion lever op til nogle specifikke krav for høj bæredygtighed.

Det er iøvrigt på netop dette stadion, at Danmark spiller sin første kamp ved VM-slutrunden, når Tunesien venter den 22. november.

Al Janoub Stadium

Det næste stadion, som også trækker tråde til Aarhus, er Al Janoub Stadium i Al Wakrah.

Et stadion som er tegnet af arkitektfirmaet Zaha Hadid, og som i Aarhus-regi vil samarbejder med Sweco Architects og det københavnske arkitektfirma, Tredje Natur.

Medie: VM-komiteen afviser falske VM-fans i Qatar – Hjulmand kalder det et teater

Stadion rummer plads til 40.777 tilskuere og er placeret 23 kilometer udenfor det centrale Doha.

Samtidig er det et særdeles omdiskuteret stadion grundet dets udseende. Det skulle angiveligt have fundet inspiration i en såkaldt dhow-båd, som er en traditionel type fiskebåd i Qatar. Mange mener dog eftersigende, at det mest af alt minder om en vis kvindelig kønsdel.

Det er desuden på dette stadion, at Danmark spiller sit sidste opgør i VM-gruppespillet mod Australien den 30. november.

Se tweetet nederst i artiklen

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer